En borger fortæller
”I mit tilfælde tog den barmhjertige samaritaner form af mange personer. Min familie, personalet på bostedet - nye og gamle venner. Indflytning på bostedet blev startskuddet til at få mit liv i balance igen. Der var pludselig en medmenneskelighed, som jeg ikke have følt et stykke tid, udover fra min familie og en oprigtig interesse i mit liv. Her fik jeg pludselig en struktur på mit liv. Fik nyt indhold. Blev langsomt mere initiativrig og funktionsdygtig. Der skulle gå en rum tid, men fra ikke at kunne gå 30 meter uden at holde nogen i hånden og være pinlig angst 24/7, er jeg nu et sted, hvor jeg kan passe et arbejde 100 %, samtidig med, at jeg plejer mine fritidsinteresser som musik og teater. Jeg vil faktisk strække mig så langt at sige, at efter at have siddet i mørket i umenneskelig lang tid og endelig at komme ud i lyset, foretrækker jeg faktisk min tilværelse i dag, frem for det liv jeg havde, før jeg begyndte at trappe ud. Og meget af dette kan jeg takke bostedet og dets personale for.”
