Sportsvej 10 er et længerevarende botilbud efter §107 og §108. Botilbuddet består af 11 lejligheder.
Målgruppe
Målgruppen er borgere over 18 år med en autismespektrumsforstyrrelse og komorbiditet som f.eks. depression, angst og ADHD. Fælles for borgerne er, at de har brug for støtte til almindelig daglig livsførelse (ADL) samt til forståelse og mestring af deres autismediagnose og evt. komorbiditeter.
Bolig og beliggenhed
Botilbuddet er beliggende på Sportsvej 10, 7500 Holstebro – tæt på Holstebro centrum.
Botilbuddet består af 11 lejligheder. 8 stk. 2-værelses lejligheder med et integreret tekøkken med ovn og køleskab samt eget badeværelse, og 3 1-værelses lejligheder med eget badeværelse.
Botilbuddet har nogle fine lyse fællesarealer med stue og køkken, med udgang til en terrasse. Ligeledes er der 2 bryggers med vaskemaskiner og tørretumbler, beliggende i hver sin ende af huset.